Behandling fysioterapeutisk behandling

Fysioterapeuterne er den største gruppe af behandlere i Danmark og er autoriserede og virker under Sundhedsloven. Man kan kontakte fysioterapeuterne direkte men der kræves fortsat en læges henvisning for at opnå sygesikringstilskud. Mange patienter får derfor en henvisning fra egen læge med indikation for behandling.

Fysioterapeuterne er i stand til at udføre en god undersøgelse af bevægeapparatets tilstand, funktionsevne og belastningsevne for derved at kunne udarbejde en behandlingsplan ofte i forbindelse med en henvisnings angivelser. I differentialdiagnostiske spørgsmål konfereres altid med lægen og i nogle tilfælde kiropraktoren.

Den fysioterapeutiske behandling indeholder typisk elementer af bløddelsteknikker, udspændingsteknikker, terapeutisk ultralyd og laser, rehabilitering og træningsforløb samt hos nogle manuelle teknikker såsom ledmobilisering, artikulering og manipulationsbehandling.

Langt de fleste whiplashpatienter vil på et tidspunkt konsultere en fysioterapeut og nogle fastholder vedligeholdende behandlingsforløb evt. i form af genoptræning.

 

Fysioterapeutens kvalifikationer;
- bachelor fra fysioterapeutskole
- autorisation fra Sundhedsstyrelsen
- direkte og/eller henviste/ordinerede behandlingsforløb
- relevante efteruddannelsesforløb, master- og kandidatuddannelser samt efterfølgende phd-forløb

     
Klik for at besøge